Her i huset kan vi godt lide katte med stor personlighed og lidt mellem ørerne. Derfor bliver det også rigtig svært at tage afsked med Bette Karl, når den tid snart kommer. Han er bare så dejlig en bette mis - han putter ved os i sengen hver nat. Han hjælper os i haven, og han ligger foran brusekabinen, når vi er i bad. En rigtig dejlig bette steg, men som også har et bestemt sind og uendelige mængder af energi. Når der er noget han har sat sig for, så stopper han ikke, førend det er lykkedes. Et nej bliver bestemt ikke altid taget for gode varer, men det er også den stærke personlighed der gør ham til noget helt specielt. Og så skulle jeg hilse og sige, at nye ejere gerne må være gode til at lave frikadeller og flæskesteg, for det ELSKER han.
Nicole
[25. Aug., 2010 kl. 08:30]
Hej Hej. Så har vi haft Aske, som han er kommet til at hedde nu, siden i lørdags. Det er gået over al forventning. Han er den skønneste mis, der har indtaget en rolle i familien, så alle kender deres plads. Især vores 12 år gamle hund ) Fra første dag har han virket til at føle sig hjemme, han gik en hurtig runde i huset og gav sig så til at spise... Han elsker at putte med os under dynen og kommer gerne i soveværelset. De dage hvor vi har været på job er han som lim. Han er en rigtig selsskabs kat. Vi er bare så glade for ham og har lettet meget på sorgen over vi mistede vores elskede bølle få dage forinden. Han er en kat ,ed et dejligt sind og passer enormt godt ind. Hilsen Nicole