Hjem    Forum    Log p    Registrr     

Pages: [1] 2 3 ... 10
 1 
 on: 25.11.14 kl. 15:49:43 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Dette emne er blevet flyttet til Hjemmesiden.

http://fals.dk/smf/index.php?topic=618.0

 2 
 on: 03.12.12 kl. 10:29:03 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Nyhedsbrev November 2012

 3 
 on: 24.09.12 kl. 16:37:43 
Started by Jonna - Last post by Jonna
C:\Users\Baeklund\Desktop\Bæklunds venner\Nyhedsbrev maj 2012.pdf

 4 
 on: 04.08.12 kl. 19:24:02 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Se vedhæftede

 5 
 on: 23.10.11 kl. 18:00:33 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Trods huset fuld ( 7 stk.) af misser fra internater, så har jeg altid haft et ønske om at have en Hellig Birma mis.
En dag på Katte Galleriet så jeg så lige hende, en ca. 20 uger gl. brunmasket H. B. pige. Drog glad og fro mod Randersegnen, og kom også hjem med en gudesmuk H.B. som jeg straks døbte Mejse.
Dermed var idyllen også overstået, jeg kunne overhoved ikke røre hende, fik klør fem straks, eller et kontant bid, samt hun hvæsede og spruttede. Nå hun skulle jo nok bare have nogle dage til at falde til i huset, tænkte jeg og de andre misser gik i en kæmpe bue uden om hende for man kunne jo aldrig vide hvad der vankede.
Skrev til den tidligere ejer og hårdt presset indrømmede hun at årsagen til at hun solgte den var at hun ikke turde have hende længere fordi når hendes børn tog fat i hende, de ville jo så gerne bære hende (børn 2½ og 4 år) men så blev de jo også flået til blods. Opdrætteren kendte hun ikke, men hun havde købt den af en anden børnefamilie, som havde haft samme problem ang. børnene.
Efter disse skriverier ja så forstår jeg bedre hvorfor en kat hvor racen ellers er kendt for sit gemytlige/rolige sind er blevet så aggressiv.
En stakkels killing som blev købt som et stk. legetøj til en flok børn hvor forældrene ikke har gået ind og lært børnene at et sådan lille dyr skal have fred og ro til at sove/spise. Ikke har forstået at give killingen dens eget sted hvor det skulle være forbudt for børnene at kontakte den når den var der, og de ikke har styret børnenes leg med killingen til de har lært at respektere dens grænser.
Og hvad sker der så, --- disse forældrer kommer så og klager over katten -- sælger den vider -- giver den væk -- eller får den aflivet for den må være syg i hoved, et ondskabsfuld dyr, kommet for tidligt fra sin moder, eller tusinde andre undskyldninger for at slippe af med deres EGET fejlbehandlet dyr. Hvorfor køber disse mennesker levende dyr som legetøj, hvorfor sætter de sig ikke ind i dyrenes behov før de køber.
Resten af Mejses historie er at hun ganske stille har fået lov til at finde ud af at her er der ingen der slæber rundt på hende, ingen der slår/sparker hende, altså der er ingen grund til at hun skal forsvare sig. 1 år har det taget mig at vinde hendes tillid, fået lov til at rører hende og stille og roligt at børste hende. Hun er nu begyndt at vaske både mig og de andre misser og hun deltager nu på lige fod i legen med de andre.
Husk at når i køber et dyr så køber i jer en forpligtigelse for de næste 10 - 15 år, en ekstra udgift til dyrlæger/godt foder, og i forpligtiger jer til at pleje/passe dyret så også dette har et optimalt liv. Opfylder man disse krav så har man tilgengæld en sand ven for livet.
Mange missehilsner Winnie. 

 6 
 on: 06.07.11 kl. 19:54:49 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Der er heldigvis mange mennesker, der vælger at anskaffe sige en legekattekammerat til den kat de har derhjemme. Til dem der er interesseret i en voksen kat, kan vi fortælle, at det sagtens kan lade sig gøre med stor succes – blot vi følger kattens tempo og giver dem tid, er det sjældent, det ikke lykkes.
Bemærk: sæt aldrig to voksne katte sammen for hurtigt. Katte vil, fra naturens side, ikke bare uden videre acceptere en anden kat. Og vigtigt: kønsmodne katte skal være neutraliserede inden!
Udekatte:
Løber din kat ud og ind af huset som det passer den, er det vigtigt at den holdes inde i starten indtil den virker okay med den nye situation. Ellers risikerer du, at den tilbringer mere tid væk fra huset og så får du aldrig kattene til at vænne sig til hinanden.
Den nye kat:
Henvis den nye kat til et mindre rum (uden en masse gemmesteder og bløde ting) med tissebakke, mad og vand. Katten skal være der i starten, da den skal have mulighed for at falde til og vænne sig til de nye lyde og lugte – og den nye ”fremmede” kat.
Mellemrum i døren:
Sæt døren på klem med en avis (i spænd) under eller andet der forhindrer døren i at kunne åbnes eller lukkes. Nu har du to katte på hver sin side af en lille sprække på 3-4 cm, uden adgang til hinanden. De skal den næste uges tid nu lure hinanden af gennem sprækken, og med din hjælp – når du fører duften frem og tilbage når du har kælet med kattene – vil de gradvis vænne sig mere og mere til hinanden. Du skal ikke opholde dig sammen med kattene 24 timer i døgnet. Gå på arbejde eller forlad hjemmet og lad kattene være alene hjemme – stadig med mellemrummet i døren.
Naturlig hvæsen:
Du vil sikkert opleve at begge katte er utrygge og vil hvæse af hinanden og måske oven i købet af dig. Det er blot tegn på usikkerhed og utryghed fra kattenes side og vil gå over. Kattene opfører sig faktisk helt normalt og skal bare have tid til at vænne sig til hinandens selskab.
De følgende 1-4 uger:
Når du synes at kattene virker okay ved situationen, dvs stadig på vagt men alligevel er ved at acceptere den ” fremmede” på den anden side af døren, hvæser ikke og gemmer sig ikke, så åben døren op og lad kattene møde hinanden. Skil dem lidt ad igen senere. Vær opmærksom og virker kattene alligevel for vrede eller skræmte, så vent lidt længere med at sætte dem sammen.
Lukkes ud:
Når din kat virker tilfreds med den nye, så kan du lukke den ud som sædvanligt. Den nye kat skal stadig holdes inde og først lukkes ud, når den er helt tryg i sit nye hjem med alle de nye lugte, lyde og mennesker der hører med ( ca 2 til 3 uger).
Hvornår kan en killing lukkes ud:
En killing bør under ingen omstændigheder lukkes ud før den er moden og gammel nok til det. Og dvs at killingen skal være over et halvt år – gerne mere inden den skal færdes på egen hånd. Og hvorfor så det? Jo en killing er forsvarsløs mht voksne hankatte, hunde samt ikke mindst biler! En killing forstår ikke de farer den er omgivet af og mht at finde hjem, er det sådan at en killing ikke har stedsans for 5 ører. En killing har ikke evnen til at finde vej på egen hånd. Og når man lukker den ud første gang – så sørg for at killingen er neutraliseret og øremærket. Eller halsbånd med tydelig navn og tlf på dig som ejer. Alt for mange killinger mister livet hvert år pga ejers manglende indblik i hvad en killing er i stand til.
Råd og vejledning:
Kan du altid få ved at henvende dig til Bæklund på 9891 1508. God fornøjelse!


 7 
 on: 06.10.10 kl. 13:30:50 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Sådan tænker jeg tit her på kattehjemmet Bæklund.
Nu er vi nået til 2010, kattehjemmet fylder snart 2 år og kattepensionen 10 år. Hvor bliver
årene dog af? Dagene går alt alt for hurtigt, og alt alt for få timer er der i døgnet.
I kattepensionen så sommeren ud til at blive noget rigtigt skidt, der var mange som
bestilte plads men også mange som igen afbestilte, og desværre nogle gange samme dag
eller dagen før. Men som det hele så allermest sort ud blev der alligevel fyldt op i
pensionen og igen i år overlevede kattepensionen.
Selve kattehjemmet - ja i år har jeg nok været hård og kontant og afvist en del som har
henvendt sig. Vi kan ikke hjælpe folk der selv har valgt at deres kat skal have killinger, når
de står med 4 killinger som de ikke kan komme af med. Vi hjælper kun
herreløse/hjemløse katte og dem er der desværre rigeligt af. Folk kan simpelthen ikke
forstå at det ikke er mit ansvar, at det ikke er min kat som har fået killinger.
Jamen hvad skal jeg gøre, siger de - vil du virkelig ha at jeg skal få dem aflivet - det
spørgsmål bliver jeg stillet et utal af gange i løbet af sommeren. Måske man skulle ha
tænkt på det inden man lod katten få killinger, at man i forvejen vidste hvor mange man
kunne afsætte.
Indtil 1. september har optællingen vist, at vi har haft ca. 75 katte inde på kattehjemmet og
50 har fået nyt hjem. Nogle er desværre døde, og et par stykker har vi valgt at få aflivet
pga. massive adfærdsproblemer eller sygdom.
Og er det så umagen værd? Rent økonomisk - nej så er det ikke det værd. Det koster i
gennemsnit 2400 kr. for at få en kat igennem systemet. Dette er fra den træder ind af
døren og til den har fået nyt hjem - og til de 14 dages garanti er overstået. Så kommer der
godt nok 1000 kr. ind når katten bliver solgt - men men der er moms, skat, el, varme osv.
så der er ingen gevinst at hente der.
Når jeg så ser bort fra det økonomiske - ja så er det besværet værd! At se en kats
taknemmelige øjne når et tiltrængt måltid bliver serveret, at mærke den har fået varmen i
en dejlig katteseng - så er det hele besværet værd.
Sidste år havde vi mange flere katte inde omkring kattehjemmet men i år er der
simpelthen ikke penge eller hjælp nok på kattehjemmet til det!
Vi mangler medlemmer og vi mangler praktisk hjælp både med misserne og alt det andet
praktiske.
Jeg har heldigvis stor hjælp af Carina og Lise - to unge skolepiger som hjælper til om
aftenen når de har tid. Stor tak til dem. Bente fra foreningen gør en stor indsats her på
kattehjemmet, hun møder glad op tre gange om ugen og knokler for at der skal se pænt
ud og nusser/ kæler med alle misserne.
Lige pt. har jeg også hjælp fra Cónnie som er i arbejds praktik, samt Helene fra pmu i
Sindal. De to er her om dagen fra kl. 8.30 til middag og det er simpelthen så god en hjælp.
Og jeg må heller ikke glemme mine fotografer - Helle som er formand for foreningen samt
Pernille og Allan fra Svenstrup som også er vores plejefamilie for killinger.
Til slut vil jeg gerne invitere alle medlemmer til fødselsdagsfest søndag den 31. oktober
fra kl. 13 - 17. Uden jer var dette slet ikke muligt. Kattepensionen fylder som sagt 10 år
den 1. november og kattehjemmet 2 år den 1. november. Der vil blive serveret kagemand
og lagkage, boller med smør og kaffe så kom og hyg dig sammen med os herude på
Bæklund.
Med kærlig kattehilsen fra Jonna

 8 
 on: 27.01.10 kl. 17:29:52 
Started by Jonna - Last post by Jonna
Januar 2010


Kære medlemmer

Bestyrelsen for Kattehjemmet Bæklunds Venner vil gerne takke jer for jeres
økonomiske støtte til foreningen i  2009.
Vi er meget glade for, at I har valgt at fortsætte jeres medlemsskab i
2010. Det første år har vist at behovet for Kattehjemmet er kæmpestort ,
og vi fik heldigvis flere penge ind,  end vi havde forventet og har derfor
kunnet hjælpe flere katte,  end vi havde regnet med,  da vi startede op,
nemlig omkring 120.
Alligevel må Jonna flere gange om ugen afvise folk,  der ringer om katte,
fordi der simpelthen ikke er penge nok.  Det er ikke bare folk i
Hjørringområdet, der kontakter hende, hun får henvendelser fra store dele
af Nordjylland også fra Ålborg, hvor mange mennesker forgæves har
kontaktet Kattens Værns Internat.
Men bestyrelsen arbejder videre på at skaffe penge, så vi kan hjælpe Jonna
i det store arbejde hun udfører for kattene.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Kattehjemmet Bæklunds Venner

 9 
 on: 08.11.09 kl. 12:24:09 
Started by Trut - Last post by Helle
Grin ligger han og slår mave, siden der står i love pizza på æsken :-)

 10 
 on: 07.11.09 kl. 11:31:59 
Started by Trut - Last post by Trut
..

Pages: [1] 2 3 ... 10

Powered by SMF 2.0.15 | SMF © 2006, Simple Machines LLC
TinyPortal © 2005-2018