Hjem    Forum    Log p    Registrr     

Author Topic: En beretning om det at købe kat - og tage ansvaret for den.  (Read 2300 times)

Jonna

  • Administrator
  • Forum medlem
  • Offline Offline
  • Posts: 67
    • View Profile

Trods huset fuld ( 7 stk.) af misser fra internater, så har jeg altid haft et ønske om at have en Hellig Birma mis.
En dag på Katte Galleriet så jeg så lige hende, en ca. 20 uger gl. brunmasket H. B. pige. Drog glad og fro mod Randersegnen, og kom også hjem med en gudesmuk H.B. som jeg straks døbte Mejse.
Dermed var idyllen også overstået, jeg kunne overhoved ikke røre hende, fik klør fem straks, eller et kontant bid, samt hun hvæsede og spruttede. Nå hun skulle jo nok bare have nogle dage til at falde til i huset, tænkte jeg og de andre misser gik i en kæmpe bue uden om hende for man kunne jo aldrig vide hvad der vankede.
Skrev til den tidligere ejer og hårdt presset indrømmede hun at årsagen til at hun solgte den var at hun ikke turde have hende længere fordi når hendes børn tog fat i hende, de ville jo så gerne bære hende (børn 2½ og 4 år) men så blev de jo også flået til blods. Opdrætteren kendte hun ikke, men hun havde købt den af en anden børnefamilie, som havde haft samme problem ang. børnene.
Efter disse skriverier ja så forstår jeg bedre hvorfor en kat hvor racen ellers er kendt for sit gemytlige/rolige sind er blevet så aggressiv.
En stakkels killing som blev købt som et stk. legetøj til en flok børn hvor forældrene ikke har gået ind og lært børnene at et sådan lille dyr skal have fred og ro til at sove/spise. Ikke har forstået at give killingen dens eget sted hvor det skulle være forbudt for børnene at kontakte den når den var der, og de ikke har styret børnenes leg med killingen til de har lært at respektere dens grænser.
Og hvad sker der så, --- disse forældrer kommer så og klager over katten -- sælger den vider -- giver den væk -- eller får den aflivet for den må være syg i hoved, et ondskabsfuld dyr, kommet for tidligt fra sin moder, eller tusinde andre undskyldninger for at slippe af med deres EGET fejlbehandlet dyr. Hvorfor køber disse mennesker levende dyr som legetøj, hvorfor sætter de sig ikke ind i dyrenes behov før de køber.
Resten af Mejses historie er at hun ganske stille har fået lov til at finde ud af at her er der ingen der slæber rundt på hende, ingen der slår/sparker hende, altså der er ingen grund til at hun skal forsvare sig. 1 år har det taget mig at vinde hendes tillid, fået lov til at rører hende og stille og roligt at børste hende. Hun er nu begyndt at vaske både mig og de andre misser og hun deltager nu på lige fod i legen med de andre.
Husk at når i køber et dyr så køber i jer en forpligtigelse for de næste 10 - 15 år, en ekstra udgift til dyrlæger/godt foder, og i forpligtiger jer til at pleje/passe dyret så også dette har et optimalt liv. Opfylder man disse krav så har man tilgengæld en sand ven for livet.
Mange missehilsner Winnie. 
Logged
Pages: [1]   Go Up
 

Pages: [1]   Go Down
  Print     Print    

Powered by SMF 2.0.15 | SMF © 2006, Simple Machines LLC
TinyPortal © 2005-2018