Hjem    Forum    Log p    Registrr     

Author Topic: Når man mister sin lille ven  (Read 4393 times)

minimus

  • Forum medlem
  • Offline Offline
  • Posts: 1
    • View Profile
Når man mister sin lille ven
« on: 18.07.06 kl. 10:25:48 »

Hej med jer.

Jeg vil her fortælle historien om Lurifax. Lurifax blev desværre kun lidt over et år gammel. Han var virkelig et livsstykke der ville noget, han drønede rundt i hele huset op over stol og sofa for derefter at klatre op i sprosserne i vinduerne, han hentede bolden i munden når man kastede den og den skulle kastes helt ned i den anden ende af huset for ellers var det ikke noget ved. Han kom med os hjem den 4-10-05 fra kattehjemmet, her skulle han gøre vores 2 hunkatte med selskab (minimus og maximus) og skabe lidt ro i lejren, da de ikke er helt gode venner. Lurifax tog det hele i stiv arm og var ikke bange for noget som helst og blev meget forelsket i minimus en 3 farvet skønhed som han så gerne ville være i nærheden af hele tiden. Minimus havde dog ikke de samme følelser for ham og viste klør hver gang han nærmede sig, Lurifax var dog ligeglad og når minimus lå og sov oppe i sengen fik han lusket sig op uden hun opdagede det og lagde sig til at sove ved siden af hende og han nød det. Han bragte så meget liv og glæde i vores hjem og det var med stor sorg at vi måtte få ham aflivet onsdag den 5-07-06, da han desværre var blevet alvorlig syg. Dyrlægen mente at der var noget galt i hjernen på ham, da der overhovedet ingen reaktion var omkring øjnene på ham. Jeg havde ringet til dyrlægen kl. 9 om morgenen da han var noget sløj og vi fik en tid kl. 14.30. I løbet af dagen fik han det noget dårligere og da vi kørte afsted med ham, havde jeg på fornemmelsen at vi ikke fik ham med hjem igen - og den fornemmelse holdt desværre stik. Det var en hård og svær beslutning at tage - men den rigtige - da der ikke var noget vi kunne gøre for ham - vi var dog ved ham hele tiden og min mand holdt ham da han fik noget at sove på, det gik meget hurtigt. Jeg har dog fortrudt at vi ikke fik ham med hjem efterfølgende - men det kunne vi simpelthen ikke overskue på det tidspunkt. Grunden til jeg skriver dette indlæg er for at komme ud over sorgen ved at miste vores lille ven da det mange gange hjælper at få det ned på papir.
Mvh
Charlotte

Vi har nu besluttet,at tiden er inde til en lille ny hankilling. Vi har været en tur på kattehjemmet og fundet en bedårende lille fyr. Vi glæder os meget til at få ham hjem. Det bliver spændende at se hvad de voksne damer siger til ham, men mon ikke det går.
Mvh
Charlotte
Logged
Pages: [1]   Go Up
 

Pages: [1]   Go Down
  Print     Print    

Powered by SMF 2.0.15 | SMF © 2006, Simple Machines LLC
TinyPortal © 2005-2018